Symptomer på HIV og AIDS

De første symptomer på en HIV-infektion kan variere en del. De fleste inficeret med HIV udvikler symptomer, der minder om influenza, indenfor to til fire uger. Denne influenza lignende sygdom kaldes for akut HIV-infektion. En akut HIV-infektion er det første stadie af infektionen. Dette stadie varer, indtil kroppen har udviklet antistoffer mod virussen.

Symptomer på HIV-infektion

De mest almindelige symptomer på det første stadie af en HIV-infektion er:

  • Hududslet
  • Feber
  • Ondt i halsen
  • Hovedpine

Andre, mindre hyppige symptomer er:

  • Træthed
  • Hævet eller forstørret lymfeknuder
  • Sår i munden eller ved kønsdelene
  • Ømme muskler
  • Ledsmerter
  • Kvalme og opkast
  • Natte sved

Symptomerne på en akut HIV-infektion varer typisk en til to uger. Kan du genkende nogle af disse symptomer? Så køb en HIV-test og/eller se en læge for at finde ud af, om du har en HIV-infektion.

HIV-behandlinger

Ikke alle inficeret med HIV når til 3. stadie (AIDS). HIV kan kontrolleres med medicin kaldet antiretroviral terapi. Denne kombinationsbehandling er også kaldet ’combination antiretroviral therapy’ (cART) eller ’highly active antiretroviral therapy’ (HAART). Denne type terapi kan forhindre væksten af virussen. Selvom det typisk kan stoppe progressionen af HIV og forbedre livskvalitet, er behandlingen mest effektiv, hvis den bliver startet så tidligt som muligt. Derudover forhindrer tidlig opdagelse og behandling af HIV, at virussen bliver spredt til andre mennesker. 

Hvordan udvikler AIDS sig?

Efter de første symptomer er forsvundet, kan HIV stadig være til stede i kroppen uden at forårsage symptomer. I denne periode kan virussen blive overført til andre mennesker, og kroppen kan blive svækket. I sidste ende kan dette føre til AIDS.

Svækkelsen af immunsystemet sker, fordi HIV formerer sig i specifikke immunceller (CD4 positive T celler, også kendt som CD4 celler). I takt med at HIV-infektionen spreder sig, bliver CD4 celler angrebet og ødelagt, hvilket gør kroppen mere udsat for udefrakommende infektioner. Så snart dette sker, kaldes det Erhvervet Immundefektsyndrom (Acquired Immune Deficiency Syndrome på engelsk eller AIDS). Denne lidelse er kendt som 3. stadie, det sidste stadie af sygdommen. Tiden det tager fra man får HIV-infektionen, og indtil man udvikler AIDS, varierer fra nogle få måneder til 10 år eller længere.

Hvad er symptomerne på AIDS?

Erhvervet Immundefektsyndrom (AIDS) er karakteriseret ved et alvorligt skadet immunsystem, hvilket gør en person udsat for (opportunistiske) infektioner. Mange forskellige problemer kan følge med disse infektioner, såsom:

  • Kvalme
  • Opkast
  • Vedvarende diarre
  • Kronisk træthed
  • Uønsket vægttab
  • Hoste og åndenød
  • Vedvarende feber, kuldegysninger og nattesved
  • Hududslet, sår eller læsioner i munden eller næsen, på kønsdelene eller under huden
  • Hævet lymfeknuder i armhulerne, lysken eller på halsen
  • Hukommelsestab, forvirring eller neurologiske forstyrrelser

Hvordan forhindrer du HIV-infektioner?

Den mest effektive måde at forebygge en HIV-infektion på er altid at bruge kondomer under vaginal, anal eller oral sex. Når det bruges rigtigt, fungerer et kondom som en barriere. Dette forhindrer kontakt med kropsvæske fra nogen med en HIV-infektion. Derudover bør nåle, sprøjter og andre indsprøtningsmidler aldrig deles.

Selvom mænd og kvinder generelt har tilsvarende symptomer, er der nogle symptomer, der kun påvirker mænd eller kvinder.

HIV-symptomer blandt mænd

HIV kan føre til hypogonadisme eller reduceret produktion af kønshormoner blandt begge køn. Effekterne af hypogonadisme i mænd kan give erektil dysfunktion og mangel på libido. Derudover kan HIV-infektionen give sår på penissen.

HIV-symptomer blandt kvinder

Kvinder kan opleve ændringer i deres menstruationscyklus. En kvindes menstruation kan være mere eller mindre intens, menstruationen kan udeblive eller voldsom PMS kan opstå. Stress eller andre sexsygdomme, der er hyppige med HIV, kan også give disse symptomer. En anden fysisk klage, der kan forekomme med HIV-infektionen i kvinder, er skedesvamp. Svamp er en naturlig mikroskopisk gærsvamp, der naturligt lever i skeden. Hvis en kvinde bliver inficeret med HIV, kan svampen blive ukontrollerbar og give en skedesvamp infektion flere gange om året. Nogle gange er disse det første tegn på, at kroppen er blevet inficeret med HIV-virussen. En svampeinfektion kan genkendes på følgende symptomer:

  • Ændret udflåd; hvid og/eller grynet
  • Brændende fornemmelse, kløe eller smerte i skeden

Disse hører under tegnene på underlivsbetændelse (PID). Dette er den overordnet betegnelse for en infektion i livmoderen, æggestokkene og/eller æggelederne. For nogle kvinder er det et af de første tegn på en HIV-infektion eller en sexsygdom. Derudover kan en kvinde også opleve symptomer såsom feber, smerter under sex eller smerter i underlivet/den nedre maveregion. 

Om forfatteren – Dr. H.S. Hermanides
Dr. H.S. Hermanides opnåede en ph.d. for sin forskning om HIV i Caribien. Hun arbejder i øjeblikket som specialist i infektionssygdomme på Røde Kors Hospital i Beverwijk, Holland.

Relaterede indlæg