Information

Om HIV/AIDS

  • Hvad er HIV og AIDS?

    HIV (Human Immundefekt Virus) er et virus, der angriber immunsystemet, kroppens forsvar mod sygdom. Ubehandlet kan HIV føre til AIDS (”Acquired Immune DeficiencySyndrome” – eller på dansk: ”Erhvervet Immundefekt Syndrom”). HIV og AIDS kan ikke kureres, men den medicin, der er tilgængelig i dag, hjælper folk til at have en normal levetid.

  • Hvordan bliver man smittet med HIV?

    HIV smitter gennem kontakt med blod, sædvæske, forsperm, analsekret, skedesekret eller modermælk fra en smittet person. Smitte kan ske ved usikker sex.

    Det kan også være resultatet afeksponering til blod gennem deling af kanyler og nåle.

    Kvinder, der lever med HIV, kan overføre virus til deres spædbørn under graviditet, fødsel og amning. Det er også muligt at blive smittet med HIV via blodtransfusion selv om det i dag kun forekommer yderst sjældent.

    HIV kan ikke overføres fra én person til en anden ved tilfældig kontakt. Der er ingen risiko for smitte ved at dele hverdagsting så som mad, tallerkener, bestik, tøj, seng og toilet med en HIV-smittet person.

    HIV virus overføres ikke ved kontakt med sved, tårer, spyt eller tilfældige kys fra en HIV-smittet person. Man bliver ikke smittet med HIV ved at spise mad, der er tilberedt af en person, der er smittet med HIV. Man bliver ikke smittet med HIV via insektstik.

Om INSTI® HIV Self Test

  • Hvordan virker HIV-testen?

    Testen anvender en simpel flow-through teknologi for at påvise HIV-1 og HIV-2 antistoffer ved at bruge en dråbe fingerstik blod fra et menneske. HIV-testen påviser ikke selve virusset. Testprikken vil kun være synlig, hvis HIV antistoffer er tilstede.INSTI® HIV Self Test er let at udføre og meget præcis, men den virker kun korrekt, hvis du omhyggeligt læser og følger instruktionerne. Du kan teste positiv med INSTI® Self Test efter så lidt som 21-22 dage efter smitte1, men det kan imidlertid tage op til 3 måneder at påvise et positivt resultat. Et negativt resultat er ikke nødvendigvis præcist før 3 måneder efter smitte.

  • Hvor præcis er testen?

    Omfattende research har påvist, at denneHIV-test er ekstrem præcis, når den udføres korrekt. Nøjagtigheden af medicinske tests beskrives typisk som sensitivitet (alle individer, der reelt er positive, tester positivt) og specificitet (alle individer, der reelt er negative, tester negativt). INSTI® HIV Self Test er påvist at have en sensitivitet på 99,8-100% og en specificitet på 99,5-99.8%.

  • Hvad er "vinduesperioden"?

    Dette er tiden fra HIV-smitten har fundet sted, indtil en test korrekt kan give et positivt resultat. Du kan teste positiv med INSTI® Self Test efter så lidt som 21-22 dage efter smitte1, men det kan imidlertid tage op til 3 måneder at påvise et positivt resultat.

    Et negativt resultat kan hænde ikke at være korrekt i 3 måneder efter smitten med HIV. Hvis du tror, du er blevet udsat for HIV-smitte indenfor de sidste 3 måneder, og din HIV-test er negativ, bør du blive testet igen efter mindst 3 måneder er gået siden du blev udsat for mulig HIV-smitte.

Resultater

  • Hvordan ved jeg, om HIV-testen er udført korrekt?

    INSTI® HIV Self Test har en indbygget kontrol-prik, der viser, at testen er udført korrekt, og at du har tilført en tilstrækkelig mængde blod fra fingerstikken. Hvis kontrol-prikken ikke viser sig, har din HIV-test ikke virket. Venligst kasser HIV-testen og prøv igen med en ny HIV-test.

    Hvis det kun er kontrol-prikken, der er synlig, betyder det, at din HIV-test er negativ, og du har sandsynligvis ikke HIV.

    Hvis to prikker er synlige, er din HIV-test positiv. Det betyder, at du sandsynligvis har HIV. Selv om resultaterne fra INSTI® HIV Self Test er meget nøjagtige, SKAL du have et positivt resultat bekræftet af din praktiserende læge så hurtigt som muligt, så behandling straks kan påbegyndes. Det er nødvendigt for dit helbred og velvære, at du søger lægerådgivning, hvis din HIV-test er positiv.

  • Hvad hvis din HIV-test er negativ?

    Fortsæt med at gøre dig umage for at forblive HIV-negativ ved at reducere din risiko for at blive udsat for HIV-smitte så som at praktisere sikker sex og andre forebyggende metoder.

    Hvis du tror, du er blevet udsat for HIV-smitte indenfor de seneste 3 måneder, skal du gentage HIV-testen efter 3 måneder.

    Det anbefales at tage HIV-testen hver 3-12 måneder, hvis du har høj risiko for at pådrage dig HIV-smitte.

  • Hvad hvis din HIV-test er positiv?

    Gå til din praktiserende læge eller nærmeste test center for at modtage en bekræftende HIV-test. Husk, at enhver HIV selvtest kun er en screening test og ikke en endelig diagnose.