FAQ

  • Hvornår skal jeg tage en HIV-test?

    Alle, der har mistanke om, at de måske er blevet udsat for HIV-smitte,rådes til at blive testet.

    Nogle personer har større risiko for at blive udsat for HIV-smitte, fordi deres livsstil indebærer en større risiko. Vi anbefaler, at de følgende grupper af personer sørger for at blive testet jævnligt.

    • mænd, der har sex med mænd (MSM)
    • heteroseksuelle, der har haft sex med mere end én partner indenfor de sidste 12 måneder
    • personer, der injicerer stoffer
    • personer, der arbejder i sexindustrien
    • personer, hvis partner er HIV-positiv

     

    HIV-tests bør udføres af laboratoriet i de følgende situationer:

    • mistanke om eller diagnosticeret med en kønssygdom eller hepatitis B eller C
    • mistanke om eller diagnosticeret med tuberkulose
    • forsøg på eller hensigt om at blive gravid
    • første recept på præventionsmiddel
    • seksuelt overfald
    • i tilfælde af symptomer, der indikerer tilstedeværelsen af en HIV-infektion

     

    Det er vigtigt at understrege, at hvis smitterisikoenhar fundet sted indenfor de sidste 48 timer, skal den pågældende person øjeblikkeligt henvende sig på skadestuen til en lægekonsultation og mulig ordinering af profylakse efter eksponering.

  • Hvor længe er jeg nødt til at vente, før jeg tager testen for at få et pålideligt resultat?

    INSTI® HIV Selvtest kan allerede påvise HIV-smitte 21-22 dage efter smitte har fundet sted. Vær venligst opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan tage 3 måneder inden, HIV-antistoffer kan påvises. Det anbefales at gentage testen 3 måneder efter en mulig HIV-smitte har fundet sted.

  • Hvor pålidelig er INSTI® HIV Selvtesten?

    Et ukorrekt resultat kan skyldes forkert brug. Omfattende research har påvist, at denne INSTI® HIV-Selvtest er ekstrem præcis, når den udføres korrekt.Den har en dokumenteretsensitivitet (et mål for pålideligheden af, at testen vil vise positivt for personer, der reelt er HIV positive) på 99,8%.

     

    Testen har også en dokumenteret specificitet (et mål for pålideligheden af, at en test vil være negativ for personer, der reelt ikke er smittet med HIV) på 99,5%. Så testen er meget nøjagtig, men en test, der er 100% sikker, er endnu ikke til rådighed. I tilfælde af et positivt resultat, er det altid nødvendigt at gentage testen, og du skal også øjeblikkeligt kontakte din praktiserende læge.

  • Hvad skal jeg gøre i tilfælde af et negativt resultat?

    Resultatet af INSTI® HIV Selvtest kan aflæses indenfor 60 sekunder. I tilfælde af et negativt resultat, vil du se en prik på membranen og som set på tegningen i brugsanvisningen. Det betyder, at du ikke er blevet smittet indenfor de sidste 3 måneder. En bekræftende laboratorietest, er ikke nødvendig medmindre, du mistænker, at du har lavet en fejl, da du tog testen. I så fald anbefaler vi, at du får en anden test hos din praktiserende læge, på et sygehus eller hos AIDS-fondets Checkpoint.

    Hvis din test er negativ, betyder det ikke, at din partner eller partnere ikke er smittet med HIV.

  • Hvad skal jeg gøre i tilfælde af et positivt resultat?

    Når du har taget testen, vil du se 2 prikker på membranen,som afbildet i brugeranvisningen, hvis testen er positiv. Eftersom testen ikke er 100% sikker, betyder et positivt resultat ikke nødvendigvis, at du er smittet med HIV. Grundet den høje nøjagtighed, anbefaler vi dog, at du konsulterer din praktiserende læge.Det er meget vigtigt, at du gør det så hurtigt som muligt. Vi anbefaler også, at du ikke længere har samleje med din partner eller partnere.

    Det er vigtigt at påbegynde behandling så hurtigt som muligt.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis testen ikke giver nogetentydigt resultat?

    INSTI® HIV Selvtest har ikke givet et entydigt resultat, hvis du ikke ser nogen prikker eller hvis du kun ser 1 prik nederst på membranen uden at kunne se kontrol-prikken. Eksempler kan finde på side 7 i selvtests folderen, der er inkluderet i dit test kit.Vi anbefaler i så fald, at du køber en ny test på apoteket.

  • Hvor ofte kan jeg bruge INSTI® HIV Selvtest?

    INSTI® HIV Selvtest er kun til éngangsbrug, og kan anvendes af én enkelt person.

  • Kan jeg stadig bruge INSTI® HIV Selvtest efter udløbsdatoen?

    INSTI® HIV Selvtest kan ikke anvendes efter udløbsdatoen.

  • Er der optimale vilkår for brugen af INSTI® HIV Selvtest?

    INSTI® HIV Selvtest kan bruges til enhver tid, dog er det meget vigtigt, at du læser brugsanvisningen omhyggeligt, før du anvender testen.

    Det er vigtigt, at du overvejer, før du tager testen, hvad du vil gøre i tilfælde af, at resultatet er positivt. Vi anbefaler, at du konsulterer din praktiserende læge eller et af AIDS-Fondets Checkpoints, hvis resultatet er positivt.